Børn & Unge:

I KKVÅ fokuserer vi på at introducere børn og unge til kajakroning, både som en sportsgren og som en rekreativ fritidsinteresse.

Vores grundværdier er bl.a. at udvikle roere gennem leg og glæden ved at være en aktiv del af klubben.

ATK – Aldersrelateret Trænings Koncept er indarbejdet som en naturlig del af børnenes træning.


 

Vi deltager i en række stævner hen over året. Paddle Battle Cup er en stævnerække som er målrettet børn. Her kan alle deltage uanset erfaring og styrke. Derudover tager vi til forskellige nationale stævner som f.eks. Bagsværd Regatta, Maribo Regatta, Silkeborg Regatta og Danske Mesterskaber i hhv. sprint og marathon. Gennem sæsonen har børnene mulighed for at møde andre unge fra hele landet, samt at deltage i ”rigtige” stævner hvor landets eliteroere også deltager.

Paddle power bruges som motivation. Børnene modtager et armbånd som duelighedsmærke. For hver af de i alt 10 niveauer er der et tilhørende armbånd i forskellige farver, som afspejler hvilket niveau barnet er på. Disse armbånd er særdeles eftertragtede blandt børnene.

Kano- og Kajakklubben Vejle Å